Kundelogin
Forside
Facebook
Navn: Tilmeld
E-mail: Frameld
Jersey Græskalv
Normalt aflives Jersey tyrekalve ved fødslen i mælkeproduktionen – også i den økologiske. Det er et stort problem, mener jeg. Som økologer må vi tage ansvar for at levende dyr ikke bliver behandlet som ”affald”.
I 2007 blev jeg en del af et projekt støttet af Dyrenes Beskyttelse, hvor formålet var at lave en produktion af jerseykalve – at lade dem leve et sommerhalvår på græs sammen med pensionerede malkekøer – og herved fremstille kød af en forrygende smagskvalitet, samtidig med at vi skaber en ansvarlig økologi.
Ved at slagte kalvene inden de bliver 8 måneder får vi et produkt, hvor alle kødstykkerne kan rosasteges og være elegant møre - kok og kogebogsforfatter Claus Udengaard har lavet smagsprøver på torvet på meget mørt roasastegt slag!

For dette projekt blev vi i 2010/2011 præmieret med dagbladet Børsens Fødevarepris. Vi modtog prisen både på baggrund af kødets særlige smagskvalitet men også for de etiske aspekter, der knytter sig til produktionen.

Mine kalve går på åbne marker og i frugtplantage. Kalvene drikker mælk og senere spiser de ligesom køerne også græs, en smule hø, nedfaldsfrugt og den pulp der er tilovers efter vores æblemostproduktion. Når sommeren er ovre og vi når oktober/november bliver kalvene slagtet. Det betyder at kalvene kommer lige fra græs og til tallerken – hele året rundt. Derfor er kødet frosset, medmindre du bestiller for eksempel 1/4 kalv ved slagtning.
Christian Hansen
Ryderne
Ryderne - Ryderne 7, 8950 Ørsted - Telefon: 86 48 51 01 - E-mail: post@ryderne.dk
Dankort eDankort Visa MasterCard Maestro JCB American Express