Økologiske gæs: Afgræsning af udlægsmarker og frugtplantager

Projektet bestod af forskellige afprøvninger af gæs, som græsser på udlægsmarker og i frugtplantager. Målet var at få gæssene til at udnytte det overskud af grønt, som sådanne arealer producerer. Projektet viste, at gæssene var gode til at renholde frugtplantager, jordbærmarker og aspargesbede for ukrudt.

I projektet blev der gjort erfaringer på to typer arealer:

Arealerne blev inddelt i mindre folde på mellem ½ og 2 ha. Uden om hele arealet var der et 1,6 m højt vildthegn, og på den udvendige side af dette en strømførende tråd i 10-15 cm højde.

Selve produktionen af økologiske gæs kan opdeles i tre faser:

Opbygning af kroppen. Christian Hansen og vildtbiolog Bent Rasmussen, som stod bag projektet, fandt ud af, at almindeligt økologisk andefoder ikke egner sig til gæs. De fik derfor fremstillet et andefoder uden fiskemel, som har forbedret smagskvaliteten, og samtidig undgik gæssene at æde animalsk protein - gæs er nemlig vegetarer.

Foderet var blot supplement til det grønt, som gæssene blot tre dage gamle søger ud for at æde. Gæslingerne bevæger sig efterhånden længere og længere væk fra de små mobile huse eller banevogne, som de var blevet indsat i.

Det er dog først i en alder på fire uger, at de kan tåle regn. Det er derfor meget arbejdskrævende at være gæsopdrætter i denne tidlige periode. I projektet anbefaler de, at gæslingerne med fordel kan være i en fold i frugtplantagen i denne periode.

Udvikling af kroppen. I denne periode klarer gæssene sig udelukkende med grønt og nedfaldsfrugt. Har opdrætteren opbygget et tillidsfuldt forhold til fuglene, er det ikke svært at kalde dem til sig, når der skal skiftes fold.

I perioder med mangel på grønt, blev der gjort forsøg med fodring med helsædsensilage. Problemet var blot, at gæssene kun langsomt vænnede sig til at æde denne type grovfoder. Christian Hansen og Bent Rasmussen havde mere succes med fodring med frisk afklippet helsæd.

Som nævnt viste det sig, at gæssene er særdeles effektive til at renholde frugtplantagen såvel som jordbærstykket og aspargesbedet. Og projektmagerne skriver også i deres slutrapport, at "der er ingen grænser for, hvor gæssene kan bruges til at regulere ukrudt - men selvfølgelig skal det ske under nøje styring (pas på med nyplantede træer, pas på med næsten modne æbler, de spiser modne jordbær osv.)."

Slutfedning. I denne periode skal gæssene opbygge et fedtlag, hvilket betyder fri adgang til grønt og alt det tilskudsfoder, de vil æde. Man forsøgte sig med at lukke gæssene ud i en hvedemark, som de systematisk og vellykket ryddede for afgrøder.

Til slut i deres vurdering af projektet nævner Christian Hansen og Bent Rasmussen, at 15 gæs kan erstatte en voksens mands arbejdskraft i håndlugning, og at flere typer økologiske bedrifter med fordel kan benytte sig af gæs til lugning. Det gælder jordbæravlere, aspargesavlere, grøntsagsavlere og planteavlere.

Yderligere oplysninger

Slutrapporten (Kan kun læses med Acrobat Reader).

Temaside om udearealer til fjerkræ på eksperimenter.dk.